Marie Hansen • 19. juni 2018

Aarhus Pigekor i Basel

Af Aarhus Pigekor

 

Med mange timers øvning som rygstød deltog Aarhus Pigekor fra 8. til 13. maj i Europäisches Jugendchor Festival i Basel, hvor 18 andre udvalgte kor også deltog. Under opholdet i Basel boede vi to-og-to sammen privat hos lokale familier, der udviste gæstfrihed og glæde, så det ganske uundgåeligt smittede af på en ellers træt korsanger efter en lang dag med sang. Udover at komme tættere på den schweiziske kultur gennem værtsfamilierne, resulterede de fælles koncerter med kor fra alle egne af Europa også i et spændende kulturmøde med sang og latter. Det var ikke kun til fælleskoncerter at vi sang sammen, for vi kunne sagtens – uden hjælp fra en dirigent – lave vores egne koncerter for hinanden ude i den varme sommerluft, hvor korene kunne få mulighed for at synge nogle af de numre, de ikke lige fik fremført til de officielle koncerter. Disse uofficielle og spontane udbrud af sang var uden tvivl blandt turens højdepunkter, ikke mindst en sejltur på Rhinen i solskinsvejr.

 

 

Festivalen åbnede med ikke mindre end tre samtidige åbningskoncerter, så alle kor kom i gang. I Basel sluttede to koncerter i et stemningsfyldt fælles optog under nattehimlen, hvor sangerne med stearinlys i hænderne og syngende en smuk svensk vise gik til Marktplatz. Publikum og kor stod imellem hinanden imens korene skiftevis sang. Udover den svenske vise havde alle deltagene kor lært den sydafrikanske festsang Shosholoza og sangen Music is everywhere , som var skrevet specielt til festivalen.

 

Ved et par af de mange koncerter sang Aarhus Pigekor to sange sammen med et fremragende lokalt kor: Incantanti. Fra Danmark havde vi medbragt Den Sømand han må lide arrangeret af Michael Bojesen, og schweizerne bidrog med en ny renaissanceinspireret korsats: La sera sper il lag. Hos begge kor var der lagt et stort arbejde i at udtale ordene i den fremmede sang korrekt, og slutresultatet blev i begge tilfælde særdeles vellykket. Selvom man ikke forstod sproget, kunne man forstå musikken. Aarhus Pigekor deltog også i en såkaldt Jukebox-koncert , hvor publikum kunne vælge hvilke numre, de ville høre, og så skulle det pågældende kor ellers stå klar til at performe. Det var både sjovt og spændende, at synge til en så uforudsigelig koncert. Mod festivalens afslutning var der parade, hvor korene stod på begge sider af en vej, så lyttere kunne gå igennem og høre de forskellige kor. Efter afslutningskoncerten om søndagen, hvor alle kor igen deltog, tog Aarhus Pigekor direkte til lufthavnen for at rejse hjem til Danmark, hvor hverdagen ventede. Vi var udmattede, nogle var hæse, men alle var i godt humør efter en fantastisk tur med kulturelle indtryk, sjove og musikalske højdepunkter, og vi er nu helt klar til at tage til ’kor-olympiaden’ World Choir Games i Sydafrika i første halvdel af juli.

The post Aarhus Pigekor i Basel appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More