Både hele kor og enkelte medlemmer af et kor kan melde sig ind og få glæde af de mange medlemsfordele i Syng
Hvem kan blive medlem?
- Alle unge mellem 10 og 30 år – og/eller sangere i et ungdomskor.
- Alle personer indenfor aldersgruppen 10-30 år kan blive enkeltmedlem
- I et ungdomskor skal mindst 33 % af sangerne være over 10 år og under 30 år.
- Alle personer indenfor aldersgruppen kan blive enkeltmedlem.
- Syng hjælper gerne med udformning af en forening – det er ikke svært!
Hvad giver et medlemsskab?
- · Syngmedlemmer er en del af et nationalt fællesskab for unge korsangere – som medlem af Syng er du med til at sørge for de bedst mulige betingelser for ungdomskorsang i Danmark
- Du kan søge tilskud, når dit kor skal rejse, lave koncert, indspille, indkøbe udstyr eller andet
- Du kan ansøge om en SADA (Sing A Day Away) med en top-instruktør
- Alle medlemmer af Syng kan deltage ved aktiviteter hos Kor72 på lige fod med Kor72’s medlemmer
- Alle medlemmer kan gratis få tilsendt Syngs nodehæfter med lækre nye satser
- Mulighed for en lukrativ KODA-aftale med kontant støtte fra Syng.
- Hvert år arrangerer vi forskellige arrangementer for vores medlemmer – har du ideer til en workshop, vi skal forsøge at stable på benene? Så hører vi meget gerne fra dig
- Vi samarbejder med bl.a. Danske Korledere og Koralliancen om at tilbyde efteruddannelseskurser til dirigenter
Kormedlem
Du kan melde dig ind sammen med hele dit kor, hvis I har dannet en forening. Så får I status som forenings-kor og kan søge støtte til egne aktiviteter. Det koster 500 kr. om året for hele koret – uanset hvor mange I er.
STAMKORT
Alle kor skal ved indmeldelse sende
- Udfyldt og underskrevet stamkort
- Kopi af korets vedtægter
Krav til korforeninger:
- I skal have egne underskrevne vedtægter, og I skal kunne overholde dem
- Koret skal have en bestyrelse eller en arbejdsgruppe, hvoraf mindst ét medlem er sanger i koret
- I skal have løbende aktiviteter fordelt over hele året. En korprøve er en aktivitet
- Der er IKKE krav om at have egen bankkonto eller CVR-nr.
- Hvis det i jeres vedtægter fremgår, at I afholder generalforsamling og fremlægger regnskab, så skal både regnskab og referat fra generalforsamling kunne fremsendes ved evt. stikprøvekontrol fra Syngs revisor
Er ovenstående ikke tilfældet, skal I på anden vis kunne dokumentere ”demokratisk praksis” ved fx at fremsende referat/noter fra møder samt oversigt over den valgte arbejdsgruppe/bestyrelse, hvis I udtages til stikprøvekontrol
Ved udgangen af året skal medlemskabet pr. 31/12 i det forgangne år dokumenteres. Derfor vil I modtage et link, hvor alle korets medlemmer – eller forældre/værger – skal skrive under med MitID og indtaste deres oplysninger i et sikkert system. Dette er nødvendigt for, at Syng kan modtage det altafgørende driftstilskud fra DUF.
Medlemsskabet følger kalenderåret.
Enkeltmedlem
Du kan melde dig ind alene, og få status som enkeltmedlem, hvis du er mellem 10 og 30 år. Det koster 100 kr. om året i kontingent. Du får fulde rettigheder i Syng men kan ikke søge tilskud til egne aktiviteter.
Udfyld, underskriv og indsend Stamkortet.
Medlemsskabet følger kalenderåret.
Vi hjælper jer gerne med at oprette jer som forening
Skal I oprettes som forening, kan I se udkast til standardvedtægter for foreningskor via linket nedenfor. Det kan rettes til efter jeres forhold.