Annika Clemens • 27. november 2015

Testrupkoret får (næsten) gratis sangteknik

Sangteknik til højskoleelever

Testrupkorte vil gerne blive bedre

På Nørrebro Park Skole i det centrale Nørrebro er der liv og sang hver onsdag aften. Det er Testrupkoret som i 2,5 time okkuperer det spritnye musiklokale med en lille flig af den højskolekultur de blev en del af under deres ophold på Testrup Højskole.

Sidsel Høgsgaard Andersen er 20 år og studerer psykologi på Københavns Universitet men før det gik hun på Testrup Højskole i foråret 2015. For Sidsel var de 5 måneder i højskoleboblen en fantastisk tid og hvor sang og musikken var en bærende del af fællesskabet.

“Da højskoleopholdet var sluttede, var det virkelig trist ikke længere at skulle starte morgenen med at synge sammen med hele holdet. Så vi var en stor flok fra årgangen som meldte os til Testrupkoret i København – og selvom det kun er 1 gang om ugen, så er det en fantastisk måde at fortsætte med at se hinanden på.” , forklarer Sidsel.

Og selvom Sidsel ikke er sanger, så er hun netop kommet med i en af Musicalteaterets opsætninger i København. På trods af at det primært er en skuespillerolle hun skal spille, så skulle hun alligevel synge en sang til optagelsesprøven – og sangteknikken fik hun pudset af sammen med korlederen Kristian Skårhøj.

Til foråret skal hele koret så have en SADA med udgangspunkt i sangteknik, og her skal det handle om sangteknik for hele koret.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at vi får en hel dag med sangteknik og fokus på vores stemmebrug. Og det er fedt at det er en kvinde som kommer, for det kan være nemmere at spejle sig i én af eget køn. Og så er det helt vildt fedt at vi udover at fællesskabet og sangene vi lærer, også udvikler vores stemme. Det kan vi jo også bruge udenfor korlokalet!” , siger Sidsel

Næsten-gratis-instruktører – 2 gange om året

Syng uddeler SADA’er to gange om året. En SADA står for ‘Sing A Day Away’, hvilket betyder at Syng sender en af vore mange kompente SADA-instruktørere ud til en 5-timers workshop hos det/de pågældende kor, som har søgt om og fået tildelt en SADA. Fokus kan spænde bredt fra fx improvisation over arbejde med groove og frasering til performance. Korene har en egen betaling på 1.000kr.

Her i november har vi uddelt fire SADA’er til DUD (De unge drenge), Testrupkoret, Århus Akademis rytmiske kor og Aarhus Efterskole.

Vi håber at alle korene får en spændende og indholdsrig dag og glæder os til at dele deres oplevelser her på sitet, når vi modtager beskrivelser af deres forskellige SADA-oplevelser.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More