Få støtte fra Syng – deadline 15. november
En hel dag med en fed instruktør
I det forgange år er der mange kor som har fået noget særligt ud af at være medlem af Syng. Sundeved Efterskole fik blandt andet en “ Sing A Day Away ” (SADA) med instruktøren Kristian Skårhøj i september, hvor alle 150 elever blev ført igennem en workshop og en koncert for deres forældre. En SADA er en dag hvor Syng stiller en kompetent instruktør til rådighed i 5 timer for kun 1000kr – Syng betaler resten af instruktørens honorar + transporten. Mød SADA instruktørerne her.
Penge til jeres rejse eller turné
Der var også det Århusianske kor EVE , som havde en fantastisk tur på Island i Juli måned- og blev støttet med 10.000kr fra Syngs rejsepulje. I Syng synes vi det er fantastisk når kor rejser ud og møder verden med korsang og danner nye venskaber. Derfor har vi også en rejsepulje, som dit kor kan søge når I skal noget ekstraordinært. Læs mere om Syngs rejsepulje her.
Der skal jo være en grund til at være medlem af Syng – og vi håber at I vil bruge dem vi tilbyder. Ansøgningsfristen er 15.11.2015. Vi ser frem til at modtage jeres!
Mvh.
Dine Syng-frivillige
Billeder fra SADA med Sundeved efterskole
The post Få støtte fra Syng – deadline 15. november appeared first on Syng.
Del dette indlæg

