Marie Hansen • 5. april 2018

Sidste øver før stormen

Sidste øver før stormen

 

Denne måneds Syngkor er Naura – Du kan læse mere om dem på deres  hjemmeside  eller deres  Facebook profil

 

Af Kamilla Regel Poulsen

 

For Naura har det meste af forårssemestret peget frem mod april måned – måneden, hvor alle vores forberedelser kulminerer i en hvirvelvind af en uge med EP release, koncert på Dome of Visions og dobbeltoptræden på korfestival i Berlin. Vi har glædet os!

I går var sidste øveaften, før det hele går løs i næste uge, og man kunne godt mærke det i øvelokalet. Stemningen, nørderiet og de platte jokes undervejs til at sikre humøret under strabadserne.

Når vi øver op til koncert, er der mange ting i fokus på én gang. Derfor bruger vi gerne tid på at køre hele sætlisten igennem, inkl. opstillinger og overgange mellem numrene, så vi kan prøve af, om det hele spiller sammen undervejs. Det er der ikke altid mulighed for på location, når vi stiller op og har lydprøve, og det er vigtigt med sikkerheden, før vi har publikum på.

 

Game on

Derfor var der stram plan for i går aftes, og alle var . Første del af øveren var sat af til det sidste detaljearbejde på vores nye materiale. Der er nemlig ikke bare release på EP i næste uge, der er også debut for hele tre nye numre på sætlisten. Og i øvrigt debutkoncert for fire nye Naura-sangere.

Under selve vores run-through af sætlisten i anden del af øveren var alle koncentrerede, og der var ikke plads til rettelser eller spørgsmål mellem numrene og slet ikke tid til gentagelser. Det er trinnet lige under koncert mode, når vi har den form for generalprøve. På scenen skruer vi selvfølgelig det sidste trin op.

Følg med i næste uge, hvor stemmerne er varme, dresscoden er skarp, og stemningen er i top. Koncerten er tirsdag d. 10. april kl. 20, og vi skal nok holde jer opdaterede, inden turen efterfølgende går til Berlin 13.-15. april.

 

 

Billedet er i øvrigt fra vores iskolde photoshoot i starten af februar, for selvfølgelig skal der også nye billeder til, når der er ny EP. Credit til @bagværk!

The post Sidste øver før stormen appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More