Operation Syng 2016
Operation Syng 2016
Her i Syng har vi, i Oktober måned, valgt at lade månedens kor være vores ‘helt egne’ Operation-Syng-kor, som 6 steder i landet, skabte lækker korlyd og stemning rundt om i Danmark.
Der findes næsten ikke noget bedre, end når mange stemmer synger i kor. Alternes bløde lyd, blandes med tenorernes og Sopranernes lyse klang og bassens brummende bund. Smilende ansigter kigger op fra noderne og fanges af dirigentens faste håndbevægelser og så kommer lyden ud til publikum med styrke, præcision og sangglæde.
Sidste torsdag sang vi i kor, rundt om i hele Danmark og hold nu op, hvor var det en fantastisk dag!
I dag vil vi give jer et lille indblik i dagen her, gennem videoer, billeder og interviews med glade korsangere og en rigtig glad Syng-bestyrelse.
Interviews i Aalborg:
Sang i Aalborg:
Et par ord fra glade deltagere:
“Det her med at skulle stå samlet og skulle synge for mange mennesker, tror jeg bliver en vildt fed oplevelse” – Rose Emilie Paaske fra 3.B på Risskov Gymnasium.
“Det er sådan et lækkert sammenhold, der er mellem os, når vi står sammen så mange mennesker og så mange stemmer. Det ændrer sig bare fra at være den her triste, grå dag til at være en helt harmonisk stemning. Det er så opløftende” – Emil Felby Lundsgaard
Et par ord, fra glade bestyrelsesmedlemmer:
“Det er så vigtigt at sprede sangglæde blandt de unge. At de oplever, hvad det kan med det sociale. At man får nye venner. Sangglæde spreder sig. Man bliver i godt humør, og man få en hel masse værdier, man kan bruge i livet” – Christian Ronsfeld
“Man får et helt særligt fællesskab, når man synger sammen på den her måde. Når man hører hinandens stemmer og hører hinanden i sådan et kor, så møder man hinanden på en helt anden måde, end man ville gøre i andre sammenhænge. Der sker bare noget særligt, når man deler den her form for fællesskab” – Marie Lindersgaard Hansen
Og lidt stemningsbilleder:
Tak for en fantastisk dag!
Mvh. Syng-holdet
(Citaterne er taget fra Artiklerne herunder, som udkom hos TV2Fyn og Tv2Østjylland)
TV2Fyn: http://www.tv2oj.dk/artikel/kaempekor-gav-koncert-i-risskov
TV2Østjylland: http://www.tv2fyn.dk/artikel/lyt-med-kaempe-gymnasiekor-indtog-tornbjerg
The post Operation Syng 2016 appeared first on Syng.
Del dette indlæg

