”Er du meget religiøs?” ”Er det ikke mere almindeligt at gå til badminton, når man har din alder?” ”Har du svært ved at finde venner?”

Jeg bliver ofte mødt af spørgsmål, der for mig synes fuldstændig uvedkommende i forhold til den musik, jeg er med til at skabe med de andre sangere fra Naura. Hvad er det ved korsang, der klinger særligt religiøst, pensionist-agtigt eller ligefrem frastødende i andres øre?

Naura øver i en kirke, men synger ikke om Gud. På vores repertoire er i stedet numre af Alex Vargas, James Blake og Randi Laubæk. Fællessang har historie for at være brugt som et middel til den kristne lærdom, så jeg forstår godt, hvorfor nogle har en idé om, at korsang må være missionerende. I Naura er trosretning underordnet, og vi sætter i stedet pris på andre rare værdier, såsom gode krammere, hjemmelavet kage og tirsdagsbajere. Kirken har alle dage været et rum, der inviterer til sang, og vi er meget taknemmelige for at øve vores rytmiske korarrangementer i et af Skjoldhøj Kirkens rum.

Kor er en hobby for mig, ligesom badminton er det for andre. Hver tirsdag aften mødes jeg med mine ’holdkammerater’. Jeg mødes med andre musikere, der også har dygtiggjort sig på sangens instrument. Sammen skaber vi noget helt vildt, og vi kan som hold glædes over, når vores beatboxer ’smasher’ et vanvittigt fedt beat, eller en sollist får ’fjerene’ til at rejse sig. Min krop har endda også glæde af at gå til kor, for musik er en slags idræt for hjernen. Derudover har en gruppe forskere registreret en stigning i blodet af immunoglobulin A og hydrocortison, der gavner immunforsvaret, og endvidere frigives en masse endorfiner, som er kendt for at være kroppens velværehormon. Sang er en kilde til godt humør, og så er det egentlig underordnet, om det er under bruseren, i bilen på vej til arbejde eller til en korprøve med Naura. Når jeg tager hjem fra ’træning’ hver tirsdag, er det i al fald med fornyet energi.

Jeg synes egentlig ikke, jeg er i besiddelse af så besynderlig en karakteristika, at jeg skulle have særligt svært ved at skabe nye bekendtskaber – eller venner for den sags skyld! Nuvel, min latter er ret skinger, og jeg skaber mig åndsvagt barnligt, når jeg en sjælden gang taber i backgammon. Men derudover vil jeg mene, at jeg er rimelig ordinær. Min kollega, der spurgte mig, om korsangen var et desperat forsøg på at finde venner, sagde det med en spøgefuld undertone. Men i virkeligheden havde hun ubevidst fat i noget af det, som sang kan. Da jeg afsluttede musik som undervisningsfag på læreruddannelsen, handlede min skriftlige fordybelsesopgave netop om de goder, som fællessang kan tilbyde et fællesskab. Her fandt jeg, at fællessang fungerer forenende. Det fungerer forenende, når vi synger nationalsangen i forbindelse med en sportslig begivenhed, og det har en lignende effekt på mindre sangfællesskaber – fx i klasseværelset og i korsammenhænge. Jeg læste dengang også en afhandling, der mente at have vist, at man har det bedre med folk, man synger med, da der skabes en fælles reference. Da jeg søgte optagelse i Naura, var min primære hensigt ikke at få nye venner, men det har jeg fået alligevel.

The post ”Hej! Jeg hedder Maria, og jeg synger i kor…” appeared first on Syng.