Marie Hansen • 6. april 2017

Glæde, musikalitet og god karma!

Denne måneds Syngkor er Eriksminde Efterskoles kor – Du kan læse mere om dem på efterskolens  hjemmeside  eller  Facebook profil

 

 

Glæde, musikalitet og god karma!

 

Skrevet af Cecilie Rasmine Stavensø Taagaard, alt-sanger i Eriksmindekoret.

 

Vi i Eriksmindekoret er 106 elever i alderen fra 14-18 år. Vi øver fast hver onsdag formiddag i storstuen på Eriksminde Efterskole, og hvis man spørger os, hvad der kendetegner vores kor, vil de fleste af os nok svare: Hjertelighed!. For vi ved godt, at det med at synge i kor skal gøres hel- og ikke halvhjertet. Musikken og numrene, vi synger, bliver der selvfølgelig danset til, for på den måde mærker vi og føler musikken og korsangen helt ind i kroppen. Repertoiret består af rytmiske numre og er håndplukket til vores årgang. På den måde bliver det noget, vi selv har lyst til at synge; sange, vi selv lytter til og kan leve os ind i. Vi synes også, at det er vigtigt at støtte op om hinanden, når vi synger. På den måde bliver man mere tryg og tør kaste sig ud i nye spændende kor-udfordringer.  

“Der er svært at forestille sig, at man kan rejse sig efter at have sunget sammen og så være rygende uvenner.”

Sådan plejer vores forstander, Søren, at sige om værdien af fællessangen.  Og netop dét er grunden til, at vi på Eriksminde Efterskole prioriterer fælles- og korsangen højt. Det er noget, vi gør fælles, fordi det binder os sammen på en ny måde: Når vores stemmer harmonerer og vi klinger sammen.

Vi sluttede marts måned af med deltage i Operation Syngs arrangement på Aarhus Efterskole, hvor vi sang sammen med 400 andre efterskoleelever. En fantastisk oplevelse, der også gav os mulighed for selv at optræde med et af vores egne numre. Se videoen nedenfor:

 

 

 

The post Glæde, musikalitet og god karma! appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More