Marie Hansen • 13. juni 2019

25 glade sangere… her er vi alle sopraner

Denne måneds Syngkor er Vocal Frostbite – Du kan læse mere om dem på deres  hjemmeside  eller   Facebook profil

Der er 25 kvinder i Vocal Frostbite. 25 individuelle sangere som næsten har glemt, når nogen spørger, om de egentlig er sopraner eller alter. For i Vocal Frostbite har vi ikke faste stemmegrupper – her er vi alle sopraner. Der er 1.sopran, 2.sopran, 3.sopran, 4.sopran og endda 5.sopran.

Du kender nok problemet… alle vil gerne være “sopran”, for de har jo melodien, og er dem man hører… ingen gider at være “alt”, fordi de bare skal synge dum-dum-du-bi-di-ba eller holde en dyb orgelpunktslignende variant af melodien.

Vi har løst problematikken ved dels at sangerne skifter stemmegruppe imellem hver eneste sang, dels at arrangementerne skrives til Vocal Frostbite, hvor hver stemme er skrevet til en nøje udvalgt gruppe sangere.

Bolette (5.sopran i VF): “.. Jeg kan godt lide at vi skifter.. jeg elsker at synge dybt og give kraft og styrke til sangene, fordi jeg er god til det, men det kan også blive hårdt for stemmen, så det er rart med lidt afveksling.. det klæder min stemme at jeg får mulighed for at synge lysere, hvor jeg trods alt kan få mere kraft på min stemme..”

Nanna (1.sopran i VF): “.. Det er rart at skifte stemmegruppe, fordi man i løbet af en korprøve får mulighed for at synge sammen med flere af vores “frosties”.. det er lærerigt og man får lært flere i koret at kende, når man skal arbejde sammen om af finde et fælles udtryk.. og så er der jo det, at man heller ikke helt kan undgå at hyggesnakke lidt sammen under korprøverne..”

Victoria (VF’s dybeste 5.sopran): “.. Jeg synger oftest 5.sopran, men jeg får alligevel variation, fordi det aldrig er den samme stemmegruppe som har melodien.. det giver en fed lyd og sangene får forskelligt udtryk, når alle sangere får mulighed for på skift at præge klangen..”

Christina (Dirigent for VF): “.. Det giver jo vildt god mening ikke at fastlåse sangerne i stemmegrupper.. hver sang får sit eget udtryk ved at håndplukke sangerne til hver enkelt sangs stemmegrupper.. så får man lige netop dét udtryk, man ønsker i hver eneste sang.. både klangligt men også visuelt, når melodien skifter mellem stemmegrupperne som en “tag fat”..”

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More