Marie Hansen • 7. juli 2016

White Foxes

Denne måneds Syngkor er Mariagerfjord Pigekor – Du kan læse mere om dem på deres  hjemmeside  eller på deres  Facebook profil

 

White Foxes

 

Af Natasha Videbæk, sanger i Mariagerfjord Pigekor

En af de ting som vi piger virkelig værdsætter ved at gå til i koret, er at udfolde os kreativt; både med det musikalske og det visuelle. Derfor var det så fedt – omend noget intimiderende – da vores korleder, Christian, kom og foreslog at vi skulle lave en musikvideo. Fra bunden.

Sangen var allerede valgt; det blev Susanne Sundførs White Foxes. Indspilningen og redigeringen af sangen stod Christian og vores producent Henrik Birk Aaboe for, men produktionen af videoen var op til os piger.

Helt fra starten ville Christian have, at videoen skulle være så selvproduceret som muligt, og det mente han virkelig. Han satte os i gang, men derfra slap han tøjlerne og sagde, at vi selv skulle lede projektet i den retning, vi ønskede. På den måde har det også lidt været et dannelsesprojekt, hvor vi piger måtte arbejde ekstra meget sammen og tage ekstra meget ansvar for at løfte så stor en opgave.

For at gøre det lidt lettere valgte vi en styringsgruppe på syv piger til, at stå for alt det praktiske (og til tider upraktiske) når det kom til videoen. Vi fandt en kameramand, fandt locations, valgte datoer, købte afsindige mængder af yoghurt og agerede selv som instruktører halvdelen af tiden.

Den kreative proces

Før vi overhovedet gik i gang, snakkede vi allesammen om sangens betydning for at få et fælles stemningsbillede og en fælles forståelse. Derefter kom alle piger med indspark til videoen, og til sidst blev det skrevet sammen af styringsgruppen. Helt tilbage i idéfasen var vi dog allerede meget enige om, hvad videoen skulle bestå af, fordi vi havde forarbejdet sangen sammen.

White Foxes handler om at frigøre sig selv fra noget eller nogen, der gør mere skade end gavn, og rævene i sangen hjælper med den frigørelse. Derfor valgte vi, at korpigerne skulle være “ræve”, og hjælpe både med at frigøre og vise vejen frem, da dette på mange måder føles som sandheden og essensen for Mariagerfjord Pigekor. Vi er en helhed, en flok, og vi beskytter hinanden.

Selve videoen er sansepræget frem for handlingspræget, hvilket gjorde det svært at skrive et detaljeret manuskript. I stedet eksperimenterede vi med udtryk, opstilling, hastighed, etc. når vi kom ud og fik føling med vores locations. Den del tog ret meget tid og det blev lidt koldt nogle gange, men det gjorde hele forskellen for de færdige klip, at vi gav os tid til at eksperimentere og have det sjovt.

Videoen udkommer til august, og selvfølgelig er det færdige produkt vigtigt, men det vi piger husker bedst, er alt det, der ligger forud for udgivelsen; vandkrig, picnic i skovbunden og de mange spontane syngepauser.

The post White Foxes appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More