Turen går til Island!

At være rejsende i korsang er efterhånden blevet en del af Vocal Lines DNA. Tit går turen til
Tyskland, hvor publikummet er vokset støt gennem de seneste år. Det er koncentrerede
koncertture på fire dage, med tre koncerter i tre forskellige byer. Meget tour-agtigt og ofte
uden at vi ser andet end indersiden af vores bus, tyske hotelværelser og koncertvenues.
Men i september i år (2019) rejste vi til Island på en syv-dages koncert og turisttur. Vores
helt egen 2. bas og indfødte islænding, Gunnar, havde sammen med et udvalg planlagt en på
papiret indholdsrig tur med mange rejsetimer, fem større og mindre koncerter og indlagt
sightseeing. Gunnar er fra Akureyri, den største by i det nordlige Island, og her tilbragte vi de
første dage. De indeholdt bustur ud i ekstraordinær storslået islandsk natur. Dimuborgir, de
sorte slotte, skabt af lava og trykket fra kogende jordbund, Detifoss, et af Europas kraftigste
vandfald, Hveirir, kogende svovlstinkende mudderhuller og den mere charmerende effekt af
den geotermiske aktivitet i Island: varme kilder. I Myvatn Nature Baths skålede vi i Islandsk
fadøl mens vi sang for de øvrige badegæster. En lille video af scenacen røg på de sociale
medier og blev set og delt temmelig mange gange.

I Akurery sang vi den første store koncert på turen, i byens koncerthus, Hof. Efter tre
overnatninger i det nordlige Island gik turen tværs over øen i vores grønne bus, med et par
stop undervejs, blandt andet ved vandfaldet Gullfoss og området med de berømte gejsere. Vi
endte i Skálholt, som er et historisk vigtigt sted i Island, idet der i 800 år var bispesæde her.
Der har været en kirke på stedet siden islændingene begyndte at blive kristne, men fordi vejr
og vind og kontinentalpladers uforudsigelige lune er, som det er i Island, er det nu kirke
nummer ti, som står i Skálholt. Dén skulle vi selvfølgelig også synge koncert i.

Vi besøgte også nogle af vores musikalske venner på turen. Tina Dickow og Helgi Jonsson
havde inviteret os på besøg i deres sommerhus. Hvis man har set Anders Aggers program
”Indefra – Tina Dickow”, så har man fået et glimt af udsigten fra hendes og Helgis stue. Den er
dobbelt så betagende i virkeligheden. Vi blev budt på frokost og øvede derefter til den
koncert, de skulle medvirke i dagen efter. Det var gæstfrit – og modigt af dem, at invitere 34
mennesker ind i deres private helle, og da bussen rullede videre mod Reykjavik var det med et
taknemmeligt og stolt Vocal Line, som havde oplevet et ligeværdigt møde med musikalske
helte.

Det er tit det, man ikke forventer eller planlægger, der bliver til de største oplevelser. Efter
ankomst til Reykjavik og et par timers fritid, begav vi os mod Hallgrimskirken, som er berømt
for sin særprægede arkitektur, inspireret af elementer fra den islandske natur. Der blev
spurgt om vi måtte synge et par sange inde i kirken, og vi fik et ja tak. Akustikken i
kirkerummet er out of this world, og vores minikoncert gav tårer i øjnene hos både publikum
og blandt os selv. Det er fantastisk at være en del af noget, der i momenter løfter øjeblikket op
på et andet niveau, og hvor man må overgive sig, og lade sig opsluge helt i oplevelsen.
Afslutningskoncerten i Reykjavik, i det nye musikhus Harpa var med et lokalt islandsk kor, og
med Tina og Helgi som gæster i en lille håndfuld af vores numre. En meget fin koncert som
afslutning på en storslået uge i et storslået land. Man bliver ydmyg og taknemmelig i de store,
øde vidder, midt i ingenting. At få sådan en oplevelse sammen med den kor-familie, som Vocal
Line er, er en gave større end musikken.