Marie Hansen • 3. marts 2017

SOMMERSTÆVNE 2017 I TØNDER!

SOMMERSTÆVNE 2017 I TØNDER!

I samarbejde med Kor72 glæder vi os over igen at kunne invitere til sommerstævne i Tønder efter et pauseår i 2016 med Nordklang.
Som vanligt vil der være fællessang for alle grupper både morgen og aften, men specielt for jer, vores medlemmer (og ALLE unge der er vilde med at synge i kor!) er den rytmiske ungdomsgruppe særlig interessant.

I ÅR ER TEMAET FOR UNGDOMSGRUPPEN – SYNG:

New Nordic – med Jens Johansen

I de senere år har Jens arrangeret en del sange skrevet af markante nordiske sangskrivere og vi skal arbejde med bl.a.: Tina Dickow, norske Aurora, islandske Asgeir Trausti og finske Rajaton.
Syng’s seneste nodeudgivelse indeholder arrangementer af nordiske kunstneres sange, så derfor var det helt oplagt at overskriften for Syng-gruppens sommerstævne skulle være New Nordic.

INSTRUKTØREN

Jens er indbegrebet af rytmisk kor, ikke kun i Danmark, men over hele verden. Han har i mere end 25 år dirigeret Vocal Line og sætter derigennem til stadighed et uudsletteligt aftryk på både den danske og den internationale rytmiske korscene, bl.a. fordi en del af de unge, dygtige rytmiske kordirigenter er udgået fra Vocal Line, og fordi Jens har undervist et hav af Danmarks unge talenter.
Har man endnu ikke haft chancen for at synge under Jens’ unikke ledelse, er her en mulighed af de helt store.

Vi glæder os til at se jer!

 

PRAKTISKE INFORMATIONER:

TID
Søndag d. 23. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til Lørdag d. 29.juli kl. 9:00
med koncerter og afslutning fredag den 28. juli.

STED
Tønder Gymnasium
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

STÆVNEAFGIFT
600 kr. for voksne (+ 100 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer

Beløbet inkluderer noder og let tapas i forbindelse med afslutningsfesten fredag aften

TILMELDINGSFRIST
4. maj 2017

Tilmelding sker her:

 

The post SOMMERSTÆVNE 2017 I TØNDER! appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More