Kor, ved det grønne bord

Dopplers øver hver onsdag, men sidste uge var det ikke en helt almindelig onsdag. Det var eksamensonsdag, og hele Dopplers skulle til eksamen! Eller rettere vores ene sopran Jasmin skulle til eksamen i musikledelse, og vi skulle med. Hun havde valgt os, Dopplers, som sit eksamensprojekt, og vi har derfor løbende gennem det sidste halve års tid lært en masse ny musik skrevet af Jasmin selv.

Det har været et spændende projekt, tiden er fløjet af sted, og i onsdags var det dagen. Eksamensdagen. Hans Egedes Kirke på Østerbro skabte de perfekte rammer omkring Jasmins musik. Koncerten havde titlen 1000 Forms of Love, og den handler, som man nok ville gætte, om kærlighed. Det er sjovt, som man pludselig koncentrerer sig en smule mere end man måske ellers ville have gjort, når én i flokken har noget særligt på spil. Vi var 100 % til stede og sangene kom bestemt til sin ret. Jeg glæder mig allerede til at synge dem til fremtidige koncerter.

Så stod vi der. Ranke og glade og yderst opmærksomme på Jasmins mindste bevægelse, og samtidig er jeg ret sikker på, at vi alle havde et halvt øje på både eksaminator og censor længere nede på kirkebænkene i håb om at kunne aflure deres reaktioner undervejs, som koncerten skred frem. Ihh hvor ville vi alle gerne, at det skulle gå godt for Jasmin. Derfor gav vi 110 %, og det blev til et 12-tal. Et super flot et. Eksaminator og censor sagde, at vi alle sammen havde fået 12! Så kan det ikke blive meget bedre, og det hele endte ud i en kæmpe stor fælleskrammer med Jasmin i midten. Overvældet af musikken og koncerten var jeg selv lige ved at få tårer i øjnene af ren stolthed og glæde over vores allesammens dygtige Jasmin.

Ja, når nu jeg læser hvad Mette har skrevet ovenover, så bliver jeg også selv helt rørt. Det var en helt særlig dag i onsdags, som jeg bestemt ikke glemmer. Og det er faktisk ikke eksamensdelen, som betyder mest for mig, nej, det er den rejse Dopplers og jeg har været på. Allerede i september 2014 begyndte jeg forberedelserne til dette musiklederprojekt. Jeg begyndte at skrive musikken og mentalt begyndte jeg at udforme et muligt prøveforløb, da Dopplers jo også har haft andre projekter at se til.

Det var nemt at løse musikledersituationen, da Astrid Vang-Pedersen, gruppens leder, bor i Aarhus og ikke altid har mulighed for at rejse herover til prøve. Jeg var derfor korleder til de prøver, hun ikke kunne komme til. Jeg har stået i en interessant position, da jeg er gået fra at være medsanger til at skulle lede mine medsangere. Det er både en udfordring for mig selv og for de andre sangere. For mig selv ligger udfordringen i helhjertet at turde at tage lederrollen på mig. Det er ikke altid let pludselig at skulle rette og bestemme over sine medsangere. For de andre i gruppen kunne jeg forestille mig udfordringen har været nogenlunde den samme; at skulle respektere en af sine medsangere på en helt anden måde og at vænne sig til, at det jeg siger pludselig vægter tungere end normalt.

Helt grundlæggende var min interesse i dette projekt at skrive noget musik, som kommer direkte fra min sjæl og mit sind, og give det til Dopplers. Det hele er blevet til tema-koncerten 1000 Forms of Love, som er en rejse for både tankerne og for sjælen, en rejse der søger at finde og udforske nogle af de mange former for kærlighed, vi rummer som mennesker. Jeg har været vidt omkring og har via blues, country, mellemøstlig folkemusik og circle songs været på en musikalsk rejse, som starter ved en jordbunden kærlighed og via den lykkelige, ulykkelige, flyvske og eventyrlige kærlighed ender i noget spirituelt. Fælles for alle mine sange har været, at de alle stammer fra min fantasi. Men jeg er efter onsdags eksamenskoncert blevet inspireret til at skrive en helt særlig sang til Dopplers, som kommer fra et helt andet sted, som kommer fra en helt oprigtig og personlig følelse.

Tidligere på måneden skrev jeg en blog om sammenhold i Dopplers, og min eksamen i onsdags er det bedste eksempel på dette. Det var en helt særlig koncert, fordi jeg kunne mærke synergien mellem os alle. De andre bakkede mig 100% op, og det er lige før jeg tror, at min eksamen betød mere for dem end for mig. Aftaler blev husket som aldrig før og vores udstråling og performance var oppe på et niveau, som ikke ses til hver koncert. Mange kommentarer fra vores faste publikum lød på, at vi netop havde leveret en ekstraordinær performance. Min far forslog, at jeg måske bare skulle bilde de andre ind, at det er min eksamen til hver eneste koncert, hvis det betyder, at vi leverer til den kvalitet hver gang. Men spøg til side, så var jeg ganske overvældet af den kærlighed, som Dopplers altid viser mig, men som de især viste mig i onsdags.

Dopplers står mit hjerte meget nært, næsten på et åndssvagt plan. Når vi er ude at rejse sammen lider jeg af akut søvnmangel, fordi det simpelthen er for overvældende og spændende for mig at vågne op til at hele Dopplers er sammen med mig. Jeg elsker hver en Dopplers prøve, fordi jeg føler, at jeg træder ind i et øvelokale med 9 andre mennesker, som kan li’ mig præcis som jeg er. Og i onsdags blev jeg endnu engang bekræftet i at Dopplers er noget helt særligt og har et helt særligt sammenhold. Så min næste sang, som skal tilføjes tema-koncerten 1000 Forms of Love bliver en sang om min kærlighed til Dopplers og den kærlighed, som vi alle har til hinanden. Dopplers vil altid ha’ en særlig plads i mit hjerte <3

The post Kor, ved det grønne bord appeared first on Syng.