Kom til ReChoireds jubilæumskoncert
Here’s to us – jubilæumskoncert
Velkommen til en korkoncert med drama, jubel, vrede, galskab og kærlighed! Velkommen til Rechoireds 10’ende år med rock, pop, jazz, soul og groove. Velkommen til et festfyrværkeri af en jubilæumskoncert med musicalnumre fra Stephen Sondheims univers.
Company, Anyone can whistle og Merrily we roll along er blot nogle af de musicals, som Rechoired tager under kærlig behandling i jubilæumskoncerten den 19. og 20. november. I over et år har koret arbejdet med Stephen Sondheims musik, som er blevet versioneret til kor af dirigenten Peter Bom. Koncerten byder på en række vidt forskellige numre, der både spænder bredt over Sondheims karriere og bevæger sig genremæssigt fra ensomme kærlighedshungrende sømænd i 1850’ernes Japan til tåkrummende pinlige ægteskabsscener i 1970’erne og Rapunzels forsøg på at frigøre sig fra heksen i det vanvittige eventyr ’Into the Woods’ fra 1986.
Rechoired er et rytmisk kor bestående af 22 sangere, som øver fast på Østerbro. Jubilæumskoncerten er støttet af Syng, Nordea Fonden, Statens Kunstfond og Dansk Artist Forbund.
Koncerterne finder sted i Salen på Ingrid Jespersens Gymnasium hhv. lørdag den 19. november kl. 20 og søndag den 20. november kl. 16. Billetter koster 90 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 12 år og kan købes på www.billetto.dk.
Læs mere på www.rechoired.dk eller kig forbi www.facebook.com/rechoired/.
The post Kom til ReChoireds jubilæumskoncert appeared first on Syng.
Del dette indlæg

