Marie Hansen • 7. maj 2015

Kom maj du søde, milde

… gør skoven atter grøn! Åh, det skal jeg da lige love for, at den allerede har gjort. Bøgen er sprunget ud i fuldt flor, og vi byder milde maj velkommen. For SMÅ-koret er maj i år ganske særlig. Dels fordi vi har mere travlt end normalt med nye, spændende ting, og dels fordi vi har fået lov til at dele ud af vores tanker og oplevelser på SYNG-bloggen.

Vi glæder os til bl.a. at fortælle om forberedelserne til vores egen koncert i Møllevangskirken den 25. maj og om vores indtryk og anstrengelser op til festivallen Jalla:11 på Aarhus Teater den 6. juni, hvor vi bl.a. skal synge sammen med rapperen Cha D på nogle af hans egne numre. Læs mere om projektet her. Vi håber, du vil læse med her på bloggen!

Den første uge: torden, lynild og jazz

Til vores øvegang i mandags øvede vi Cha Ds Evigheden igennem for første gang. Hvis du har lyst, kan du tage en lytter her (ovenstående video) ligesom vi gjorde. Det bliver spændende at se, om arrangementet også kommer til at fungere live! Men allerede tirsdag aften skulle vi deltage i en jazzgudstjeneste i Møllevangskirken, så programmet dertil skulle altså også lige øves igennem.

Den alternative gudstjeneste i tirsdags var en blanding af oplæsninger, fællessange og kormusik – og et produkt af samarbejdet mellem studenterpræsterne, Møllevangskirken og SMÅ-koret. Vi synes altid det er sjovt at være med til den slags. Jeg mener, hvor tit hører man et 30 mand stort kor synge den her slags som afslutning på en gudstjeneste? Men det fungerer så fint. Og Møllevangskirken er så smuk at synge i. Også selvom det buldrer udenfor. Se bare her:

Næste uge: Glimt fra en SMÅ-øver

På mandag øver vi forårskoncertrepertoire med vores pianist Heidi Markussen for første gang. Læs hvordan det spænder an i blogindlægget i næste uge.

Tekst: Line Jensen
Fotos: Jonas Svenstrup Hansen

 

SMÅ-koret er maj måneds Syng-kor. Line Jensen blogger om livet i koret og forberedelserne til deres optræden med Cha D på Jallafestivallen til juni.
Læs mere om SMÅ-koret her

 

The post Kom maj du søde, milde appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More