[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/183165697″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Det er december, og årstidens helt eget sangrepertoire trænger sig endnu engang på, og flyder ud af højttalere og sangeres munde. Det er tiden, hvor en relativt eksklusiv liste af sange år efter år kommer ned fra loftet og får nyt liv, og vækker minder om de forgangne års jul. Det er tid til “Last Christmas”, “Jul Det ‘ Cool” og den dér med “to mus i en spand med mælk”, blandet med en akkumuleret række af TV-stationernes julekalenderhits. Men ét julehit har vi endnu ikke hørt i radioen – og dog er det efterhånden bredt kendt i den danske korverden.

Sangen lever sit eget hemmelige nicheliv blandt korentusiaster. År efter år finder den vej til korenes julerepertoire, og undertegnede skribent glæder sig altid særligt til, at koret synger ‘Du er gaven som jeg allerbedst ka’ li’. Vi snakker selvfølgelig om Helle Hansens enkle og søde julesang “Hver gang det bli’r vinter”.

“Jeg kan huske, at den er skrevet til en konservatorie-julefest. Jeg skulle op og til fest om aftenen, og så havde jeg fundet på, at det var sjovt at skrive en sang til festerne, så denne her blev lavet lynhurtigt om eftermiddagen, før jeg tog afsted”, forklarer Helle Hansen om den overraskende simple historie bag sangen.

Vi skal tilbage i det herrens år 1997 – muligvis et år eller to før – men det var i 1997 at Helle Hansen KODA-anmeldte sit dengang kommende julehit. Og faktisk har sangen bare haft sit eget liv siden, forklarer Helle grinende, mens hun nævner et par andre sange fra sit bagkatalog, som folk igennem tiden har taget til sig.
Men for Hver gang det bli’r vinter var det næste der skete, at nogle elever bad om de måtte spille den på et af konservatoriets sammenspilshold til en julekoncert. Det måtte de godt, og nu var festsangen kastet fra land og begyndte sin lange rejse ud i den store verden blandt nisser, stjerner og julens soundtrack.

I dag – med cirka 18 år bag sig – er sangen blevet til en lille svane, forklædt med nissehue og en iørefaldende og enkel melodi. Og man kan tale om et viralt hit i kor-miljøet, før ordet i øvrigt blev opfundet.

“Sangen har det dér helt klassiske “Det eneste, jeg ønsker mig til jul, er dig”-tema. Det er jo et klassisk juleemne. Og så er den lidt ‘børnet’ og åben – det skulle bare være én, som alle kunne synge med på. Så den er lidt naiv og bevidst enkel. Det synes jeg er meget julet!”

Om sangens kvaliteter kommer vi ind på de referencer, den vækker.

“Når jeg hører den i dag tænker jeg, at den er lidt “Tøsedrengene”-inspireret. Jeg tænker, den er super pop-agtig. Men du kan sagtens finde noget gospel i den også, men jeg har ikke tænkt den sådan. Det er jo ikke altid, man selv er klar over hvad det er, man hiver frem”, uddyber hun og fortæller, at hendes sangskrivningsprocesser som regel er meget intuitive, og at hun bevidst forsøger at gemme sin analytiske og musikalske viden til et senere tidspunkt, hvor sangen evt. har brug for en redigering, før den bliver sluppet ud i verden.

“Og så er “Hver gang det bli’r vinter, så tænker jeg på dig” et meget godt hook!”, konkluderer Helle.

Snakken med Helle går lystigt videre, og det er tydeligt at mærke, at varmen og humøret fra hendes 18-årige julehit ikke er faldet langt fra stammen. Helle er typen, som har et stort hjerte, der både banker for andre – og for hendes musikalske børn. Og dem har hun mange af. Over 700 sange er det blevet til, siden hun som 14-årig begyndte at berige verden med dem. I dag tæller hendes CV ikke bare 10 egne udgivelser, men også en usædvanlig verdensrekord; 13 år i træk har hun modtaget USA Songwriting Competitions “Honorable Mention Award” for sine kompositioner. Så et eller andet gør Helle Hansen og hendes kunstneriske muse helt rigtigt!

For mange kunstnere er tanken om at få et julehit ud i verden noget, der tænder stjerner i øjnene og får dem til at spejde efter julemanden. Men ikke Helle Hansen. “Hver gang det bli’r vinter” har vel efterhånden bevist sin levedygtighed blandt amatørsangerne rundt om i landet – men det er helt uden hjælp fra radio, Spotify eller andre massemedier. Sangen er nemlig aldrig blevet indspillet – og pt. er én af de få versioner, man finder på YouTube, et gammelt klip fra et DR-program i 4:3 format, hvor Jim Daus Hjernøe (nu korprofessor på Det Jyske Musikkonservatorium) sammen med sine brødre og tilhørende koner, synger den med frostånde blandt juletræer i en juleversion af ‘Frilandshaven’ fra 2005. Charmerende og økologisk. Men hvorfor har Helle Hansen aldrig set sit snit til at indspille sangen rigtigt, score kassen og købe et sommerhus for pengene?

https://www.facebook.com/video.php?v=870314399675875&set=vb.127640180609971&type=2&theater

“Jeg tror også, at den bliver indspillet på et tidspunkt – men jeg synes, den skal ind i den rigtige sammenhæng, hvis det er mig der skal udgive den. Og den sammenhæng er ikke opstået endnu.”

“Alt sådan noget med at spekulere i at tjene penge på at spille musik … der er jeg sådan lidt retro og old school – og måske lidt dum. Det er bare ikke det jeg går op i … Altså, det betyder ikke at jeg ikke vil tjene penge på musik – for det vil jeg rigtig gerne(!) – men der er bare noget andet, som har forrang.”

Hvad ‘det andet’ er, viser sig at være en blanding af kunstnerisk integritet og et ‘drive’ imod at bruge sin energi og tid på de ting, som hun finder mest kunstnerisk nødvendige. Og for Helle Hansen kommer den kunstneriske nødvendighed før de kommercielle interesser.

“Det er en sød lille sang. Den er ikke mere, end den er, men jeg kan skidegodt li’ den, som den er! Så det er ikke, fordi jeg ikke vil stå inde for den, men der er nogle ting, som indtil videre har været mere kunstnerisk nødvendige. Det her er sådan en sang, som bliver ved med at være der – den behøver ikke at skynde sig.”

I sommeren 2013 opstod der en pludselig interesse for den ellers kommercielt oversete sang. En dag modtog Helle et opkald fra en sangerinde, som medvirkede i et af DR’s pop-programmer. Hun stod og skulle indspille en sang, med DRs maskineri i ryggen, og spurgte nu Helle, om hun måtte bruge “Hver gang det bli’r vinter” …

“… Og så hørte jeg noget af det, som hun ellers havde sunget, og det lød sgu godt! Så tænkte jeg, at det måtte hun gerne. For hun var sådan en, som var ung nok til, at hun var vokset op med den. Så det syntes jeg kunne være fedt!”

Desværre endte det i sidste ende med, at sangen blev skudt ned af DR – som hellere ville investere i en sang, som kunne spilles hele året. Eller det er i hvert fald, hvad Helle gætter på skete, et sted i det store public service-maskineri. Under alle omstændigheder blev det heller ikke denne gang, at Helle Hansens kor-virale julehit skulle slippes løs blandt julens kommercielle playlister.

Men indtil den en dag gør, så lyder det enkle og julede budskab alligevel hver december over det danske land: “Du er gaven, som jeg allerbedst ka’ li’!”

The post Julehittet, der blev født som festsang appeared first on Syng.