Marie Hansen • 30. oktober 2014

Græskartid

ReChoired er oktober måneds Syng-kor og præsenterer her deres 5. og sidste blogindlæg. Denne gang kan du læse om korets dirigent som har skrevet et korværk om livet.

Græskartid

Af Peter Bom

 

‘Nærmest en orange globus – mærker tyngden mens vi går. Rummer alle verdens frugter, det vi høster, det vi sår…’

 

Sleeve efter template kopi Således lyder de første strofer af korværket ‘SEN HØST’ som ReChoired har arbejdet intensivt med siden 2013. Værket som består af 8 rytmiske satser kredser om barndom, ungdom og voksenliv – set i bakspejlet. Titlen ‘SEN HØST’ refererer til alt det man høster som voksen – på godt og ondt. Nogle af de frø vi sår, kan ende med at blomstre på en måde vi slet ikke havde regnet med.

Med støtte fra bl.a. SYNG, blev det muligt for os at indspille værket i et professionelt studie. Det var en spændende proces både for mig som komponist, men også for korsangerne at arbejde på en helt anden måde med endnu større præcision, flere effekter, det at høre sin egen stemme og frem for alt at få nærværet i sangene til at fungere.

Vi er blevet rigtig glade for satserne i ReChoired – måske er der flere af jer SYNG kor eller vokalgrupper som også kunne tænke sig at prøve kræfter med værket, eller enkelte satser derfra. Til det formål findes der i min webshop på www.peterbom.dk små videoklip hvor man kan se og høre lidt af de 8 satser – og således få et indtryk af stilen, besætningen og sværhedsgraden:

Tak for jeres opmærksomhed her på bloggen, det har været interessant at være med til at sætte ord på en masse ting, aktiviteter, ritualer, måder og arbejdsformer – en masse ting som vi nok allesammen tager lidt for givet i det daglige korliv. Vi glæder os til at følge flere SYNG kor herinde og ønsker alle et herligt efterår.

 KH ReChoired

Syng beder hver måned et af vores kor om at blogge om deres aktiviter. I denne måned er stafetten givet til ReChoired, som er et kor i København ledet af Peter Bom. Find ud af mere om ReChoired på deres hjemmeside:  www.rechoired.dk

The post Græskartid appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More