Marie Hansen • 16. august 2017

Fra Gymnasiekor til Grand Prix

Denne måneds Syngkor er EVE – Du kan læse mere om dem på deres  hjemmeside  eller deres  Facebook profil

 

 

Fra Gymnasiekor til Grand Prix

 

Skrevet af Hannah Bingley, 2. alt

 

Som Clara nævnte i det forrige opslag, så var vi i sommerferien i Riga, hvor vi deltog i European Choir Games og Grand Prix of Nations – den tur vil jeg gerne fortælle jer lidt om!

Det hele startede lang tid før selve turen. Allerede kort efter sommerferien ’16 bad Birgitte, vores dirigent, os overveje hvorvidt vi synes konkurrencen i Riga lød som en god idé – og der var stor opbakning. Herefter gik både Birgitte, bestyrelsen og nogle forældre i gang med en hel masse praktisk arbejde, for at vi kunne komme afsted. Og da julerepertoiret blev lagt på hylden gik vi i gang med forårs- og Rigarepertoiret. Vi havde nogle koncerter i foråret og de gik også fint – men da vi så mødtes og skulle øve i dagene op til Rigaturen skete der noget.

Det var som om, at både energien, niveauet og entusiasmen lige steg en oktav, og vi sang mere sammen end vi plejer og det hele gav bare mening. For mig var det en helt ny følelse, for jeg har altid nydt at synge i EVE, men dagene op til havde vores klang en ny samhørighed.

Vi to opstemte til Riga og glædede os til at opleve en konkurrence, blot for oplevelsens skyld, for vi tænkte alle at vi jo blot var et gymnasiekor.

 

RIGA

Lørdag d. 15/7 gik turen så mod København og derefter Riga, og hvor vi hyggede. Om aftenen fik vi lækker aftensmad, og på restauranten spurgte en amerikansk dirigent, om vi ikke ville synge et nummer. Det gjorde vi glad og gerne, og blev alle noget overvældede over hendes ekstremt positive respons.

Søndagen gik med øvning, gåture rundt i byen og en storslået åbningsceremoni med super dygtige kor – sikke en oplevelse!

Og så kom mandag; den dag vi alle havde ventet spændt på. Det var konkurrencedag. I opvarmningen faldt vi noget og var alle ret nervøse for at skulle på scenen, men lige inden vi skulle på scenen hviskede Birgitte et par ord, og der spredte sig en ro; vi var klar. Og mon ikke – det gik SÅ godt og vi var SÅ glade! Igen fik vi ros for både koreografi og klang. Dagen gik og vi ventede spændt på om vi havde kvalificeret os fra den åbne kategori til European Choir Games. Og aftenen fik Birgitte det vildeste opkald – ikke nok med at vi kvalificerede os, vi kvalificerede os så meget, at vi kunne rykke helt op i Grand Prix of Nations, den internationale kategori, hvis vi havde lyst – vi var så overraskede og overvældede; var vi virkelig så gode? Og som et rigtigt pigekor fik vi selvfølgelig en pause, hvor vi alle kunne ringe hjem til mor.

Så skulle vi ellers øve en masse tirsdag, høre nogle andre kor og forberede os på at skulle konkurrere igen.

Onsdag stod den på Grand Prix om morgenen, og vi havde igen en skøn oplevelse! Efter konkurrencen sang vi et par fællesnumre med et andet ungdomskor fra Schweiz. Vi mødte senere på dagen også Akademisk Kor Aarhus, der kom syngende imod os – og så sang vi ‘I Danmark er jeg født’ sammen. I dag har været noget af en vild dag. Aftenen stod på det store afslutningsshow, hvor vi igen fik en kæmpe overraskelse; vi vandt ikke blot den åbne kategori, men fik også en guldmedalje og 2.-plads i Grand Prix of Nations Youth Choir! Det var den fedeste oplevelse og tårerne trillede da også.

 

Sæsonstart og spændende projekter

Riga var en fantastisk oplevelse og gav os så meget, men vi er helt klar på nye oplevelser og vi har skam også en masse på programmet!

Lørdag d. 12. skal vi synge til Jalla-festivalen på Bispetorvet i Aarhus, d. 16 har vi en åben korprøve for alle, der har interesse i at synge i EVE. Så har vi optagelsesprøver, og er allerede spændte på at møde de nye sangere! Der venter endnu en koncert d. 25. August i Domkirken med Hjortshøj Pigekor, Junior EVE og et ungdomskor fra Japan. Yderligere har vi også over en længere periode arbejdet med et koncept, der hedder Sound Painting, som vi glæder os til at optræde med på DOKK1 d. 30. og mon ikke der kommer mere på programmet.

 

I hvert fald glæder vi os til en ny sæson i EVE!

The post Fra Gymnasiekor til Grand Prix appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More