Annika Clemens • 19. januar 2015

En ‘tongue twister’ for beatboxere

Lær en lille beatboxrutine

Har du nogensinde hørt en dygtig beatboxer kører sin rutine af, gennem et stort anlæg med masser af bas? Så ved du at det kan være dybt fascinerende hvad de formår at få den menneskelige stemme til at lyde som. Et helt trommesæt i munden – kunne man sige – men det er teknisk set hvad man kalder for vokalpercussion. En beatboxer prøver nemlig ikke at efterligne de rigtige trommer – han er sin egentromme med egne lyde.

Roxerloops – det belgiske beatboxikon

Vi har fået den verdenskendte beatboxer Roxorloops til at vise dig en lille rutine, som du kan lære derhjemme. Selvom Roxorloops er autodidakt – og i øvrigt en af de stil-skabende ikoner indenfor det verdensomspændende beatboxmiljø – så er han yderst pædagogisk og ved præcis hvad han gør og hvordan.

I denne video viser Roxorloops dig storetromme, hi-hat og clap samt 2 special effekter.

Danmark kan også beatboxe

Måske har du allerede mødt Roxorloops på en vokalfestival, eller til en Voxnorth koncert, for han har faktisk været en aktiv del af vokalmiljøet i DK og Europa de senere par år. Er du Beatbox-nørd har du måske også oplevet ham som dommer ved DM i Beatboxing. Apropos DM, så vandt den 17 årige danske “Thorsen” de seneste 2 år, og han er et talent som er værd at følge. Du kan se en video med Thorsen her.

Hvis du vil lære mere om Roxorloops, så behøver du blot google hans navn. Der ligger adskillige videoer derude hvor han viser hans store talent og trænede evner. Prøv f.eks. denne lille demonstration fra hans yngre dage.

Men – husk at beatboxing skal høres live, og med masser af sub på! Dine små computerhøjtalere gengiver ikke magien fra de talentfulde herrer.

Ps.: Apropos herrer … kvinder kan også beatboxe! Det er nemlig (primært) ikke stemmelæberne som bruges, men læber og tunge der laver lydene. Så bare kom i gang!

The post En ‘tongue twister’ for beatboxere appeared first on Syng.

Del dette indlæg

15. oktober 2024
Livet kan være fyldt med både glæde og udfordringer, og nogle gange kan vi føle os alene. Her kan sang og musik være dén ven, vi ikke vidste, vi manglede! Sangen giver et rum til at udtrykke følelser, dele vores historier og finde fælles fodslag på tværs af forskelligheder. Når vi synger sammen, hører vi sammen, og vi kan følges ad i både fest og alvor. Dette sanghæfte indeholder tre særligt udvalgte sange, der berører temaer, som kan være svære at stå alene med, såsom ensomhed og livets op- og nedture. Udgivet 2024 Indeholder: Syng Selected: På Kanten af Ingenting (Arr. Morten Vinther og Line Groth) PATINA: Flammer Rammer (Arr. Kirsten Bjerregaard) Pil og Andreas odbjerg: Omvendt (Arr. Margrethe Debel)
1. november 2022
Nodeudgivelsen rummer fire sange, der alle fokuserer på følelser eller oplevelser, der kan være svære at tale om. I Syng mener vi, at der skal være plads til at synge det højt, uanset om du, ligesom Andreas Odbjerg føler, at du ser go-go-godt ud i dag, eller om du, ligesom Jada, er kommet til at sende ’nudes’. Hæftet rummer desuden sangene ’Lovely’ af Billie Eilish og ’Low Life’ af Soleima, der prøver at se positivt på livet, selvom det somme tider kan være svært. Vi håber, at sangene kan give anledning til at tale med hinanden om, hvordan vi har det. Udgivet 2022 Indeholder: • Andreas Odberg: Velkommen tilbage (Arr. Philip Eick) • Jada: Nudes (Arr. Morten Kjær) • Soleima: Low Life (Arr. Kirsten Bjerregaard) • Billie Eilish: Lovely (Arr. Rikke Jepsen)
Af Marie Hansen 9. maj 2022
Læs med her, for at høre om Kor-U's oplevelser i Italien
Show More