Hvad får man ud af at synge i kor på efterskole? Svarene på det spørgsmål er mange, men de vil ofte handle om fællesskab og om at træne sig selv i ”at turde” – og dermed også om personlig udvikling. I hvert fald når korsangen foregår på Bjerget Efterskole.

Da vi blev spurgt, om vi ville være månedens kor i SYNG sagde vi ja. Straks og uden tøven. Både fordi det lød som et spændende projekt, men også fordi vi mener, at vi har et budskab at fortælle, der handler om, hvad korsang kan gøre for et fællesskab på en efterskole som vores.

På Bjerget Efterskole har vi knap 70 elever. Sang og musik er en væsentlig del af vores DNA, og kommer dagligt til udtryk ved morgensang, gennem elevernes sang på gangene, lydene af et flygel eller en guitar, til kortimerne, i faglinjen SOUND eller i snakken og undervisningen rundt omkring på skolen. Kor- og fællessang bruges som samlende kraft – man oplever en umiskendelig fællesskabsfølelse ved at synge sammen med andre – og når disse andre samtidig er ens skolekammerater og venner, så vokser følelsen af samhørighed og af at være en del af noget, der er større end en selv. Samtidig er det berigende for hver enkelt elev at kunne en sang udenad, som hele skolen kan – en sang, som synges ikke blot til kor eller morgensang, men også når eleverne går ture i større eller mindre flokke, eller på ture hele skolen samlet. Gennem årene med korsang på skemaet har vi også skabt vores egen kultur, hvor det at synge også bliver en bærende faktor for efterskolens identitet – vi har eksempelvis vores egen fødselsdagssang, som synges, når en elev har fødselsdag.

Nu skal det jo ikke forstås sådan, at vi synger hele tiden, for det gør vi jo naturligvis ikke. Og her på skolen sker der også mange andre ting end lige korsang og musik, men det at synge sammen får allerede fra starten af skoleåret en vigtig funktion som aktiv medspiller i at skabe det fællesskab, der danner rammen om hele elevernes efterskoleophold. Allerede i løbet af den første uge, er fælles- og korsang med til at skabe tryghed i alt det nye, eleverne oplever. Med fællessang omkring bålet kan man skabe den helt rigtige atmosfære af hyggelig lejrbålsstemning, som bevæger dem og ryster dem sammen.

I praksis kan korsang altså noget ganske særligt i dannelsen af et efterskolefælleskab, som de fleste af eleverne vil huske resten af deres liv. Noget, som vi mærker, når tidligere elever vender tilbage til efterskolen til f.eks. jubilæumsarrangementer, hvor noget af det, der virkelig bringer smilene frem i løbet af dagens program, er fællessangen, hvor alle synger med på ”deres årgangs sang” så taget løfter sig og man mærker en rislen langs rygraden.

Her på Bjerget Efterskole kommer eleverne hvert år til at lære et bredt udvalg af sange, der har betydning for vores kultur og baggrund. De lærer også at synge populære sange, som de allerede kender, på helt nye måder og så vil de naturligvis lære de mest populære efterskolesange. Helt centralt er det, at korsang på Bjerget IKKE handler om at sidde og synge. Man skal aktiveres; op at stå, lave rytmer, udfordres og udvikle evnen til at holde sin egen stemme.

Når man skal lære at synge i et kor, skal der ydes noget. Men her på Bjerget Efterskole sker det på en sådan måde, at eleverne vokser i processen, både i selve sangen og i forhold til det fælles produkt, som man skaber sammen. Eleverne lærer at lytte efter – hvis den ene stemme mangler får sangen en kønsløs klang. De oplever, hvordan forskelle i udtale af vokaler pga. forskellige dialekter kan skabe dissonans. De lærer, at de er nødt til at kunne samarbejde, ellers falder hele arbejdet fra hinanden. Har man en optræden eller en koncert, er alles bidrag vigtige, for at resultatet skal gå op i en højere enhed. Ved opsætningen af en teaterkoncert er det således også vigtigt, at der er folk, der kan klare teknikken, musikken, forplejning, rekvisitter osv. Uanset hvilken rolle man har, har man betydning – ingen kan undværes og man må underordne sig et fællesskab. Det fordrer, at man kan mønstre både stor ansvarsfølelse og respekt for andres bidrag. På den måde får korarbejdet også en stor pædagogisk betydning.

Det pædagogiske aspekt tydeliggøres ved frivilligheden. Her på Bjerget er korsang et valgfag, og det har det altid været, fordi et af de bærende elementer på Bjerget Efterskole er, at man skal have lyst til det. Lyst til at være på Bjerget. Ellers hører man mere til et andet sted. Eleverne skal selv sige, at de gerne vil være her, og de skal vise det i deres adfærd – hvilket fungerer rigtig godt i praksis. Elever og lærere udviser og udvises tillid, og det skaber en ramme af gensidig tillid, inden for hvilken, rigtig meget kan lade sig gøre, både pædagogisk, fagligt og menneskeligt. For korsangen betyder det, at hver enkelt sanger har lyst til at deltage og synge i koret, og kommer med en stor portion motivation og lyst.

På Bjerget mener vi således, at man ikke kan tvinge et kreativt udtryk frem; det skal lokkes, fristes.. Ved skoleårets start ”hyper” vi altid korsang som valgfag. Ikke på bekostning af de øvrige valgfag, for korsang er altid skemalagt, så det ikke konkurrerer med andre fag, men for at så mange elever som muligt skal få lyst til at synge i kor. Det skal være lysten, der driver værket. Vi laver et par events, hvor der reklameres for korsang, hvilket hjælpes godt på vej af det store antal af 2. årselever, som Bjerget altid har, og som er positive kulturbærere for korsangen. Og det virker naturligvis – over halvdelen af skolens elever vælger altid valgfaget korsang og er med til at føre budskabet om korsangen videre – både til de øvrige elever, men også til kommende elevhold, der ligeledes vil vælge at få korsang på skoleskemaet.

The post Korsang er en del af vores DNA appeared first on Syng.